Klubbens vedtægter

Rytterforeningen i Skælskør


§2 Formål

Foreningens formål er at fremme interessen for ridesporten og at samle medlemmer til udøvelse af

denne idræt, samt at oplære navnlig ungdommen i alt vedrørende hestens brug og pleje.

 

§3 Dansk Ride Forbund

Rideklubben er medlem af Dansk Ride Forbund under Danmarks Idræts-Forbund, hvorfor klubben

og hvert enkelt medlem er forpligtiget til at rette sig efter de to nævnte forbunds, reglement og

bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.

 

§4 Medlemmer

Alle med foreningens interesse kan være medlemmer. Unge mennesker kan kun optages som junior-medlemmer til og med det år, de fylder 18 år. De er ikke valgbare til bestyrelsen og har først stemmeret fra det tidspunkt, de er fyldt 18 år, se dog §8. Passive medlemmer kan optages i klubben uden ret til at deltage i ridesportslige aktiviteter. Medlemskabet er gældende fra den dato skriftlig anmodning herom modtages af bestyrelsen. Optagelse af umyndige kræver samtykke fra forældre/værge. Udmeldelse skal ske skriftligt til

bestyrelsen med mindst en måneds varsel til 1. januar eller 1. juli.

 

§4A Æresmedlemmer

Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag udnævnes på en generalforsamling. Diskussion om forslag kan ikke finde sted, men forslaget kan på begæring underkastes en skriftlig afstemning. For vedtagelse kræves en majoritet på/af de givne stemmer. Æresmedlemmer betaler ikke kontingent, har stemmeret på generalforsamling og er valgbare til bestyrelsen.

 

§5 Hæftelse

Foreningens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre pligter.

 

§6A Karantæne/Udelukkelse

Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. Max 2 Måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for foreningen. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen. Medlemmet skal havde adgang til at udtale sig over for bestyrelsen, inden afstemningen finder sted. Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage. Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil. Medlemmer skal have adgang til at udtale sig over for bestyrelsen, inden afstemningen finder sted. Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage. Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den

pågældende klub er inhabil.

 

§6B I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fraklubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder.

På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller for afgivne). Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig. Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes til Dansk Ride Forbunds Appeludvalg inden 4 uger, men det er generalforsamlingen der vedtager om medlemmet er udelukket.

§6C I det af § 5.stk 3B omhandlede tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved skriftlig afstemning, og med flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, afgøre, at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Ride Forbunds Appeludvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske en udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idræts-Forbund, at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (eksklusion).

 

§7 Kontingent

Medlemskontingentet for næstfølgende år fastsættes af bestyrelsen for et år ad gangen og forlægges den ordinære generalforsamling til endelig godkendelse.For aktive medlemmer opkræves medlemskontingentet forud en gang årligt og er forfaldent til betaling 1. januar. Man indbetaler kontingent på klubbens bankkonto, konto- og registreringsnummer findes på klubbens hjemmeside. Er kontingentet ikke betalt senest 3 måneder efter forfaldsdato, kan medlemmets rettigheder ophøre, og vedkommende kan kun genoptages på ny mod betaling af restance samt kontingentbeløb, indtil lovlig udmeldelse har fundet sted. Forfaldent kontingent skal betales uanset ophør af medlemsrettigheder. Bestyrelsen kan slette et medlem, der ikke har betalt kontingent rettidigt, og som heller ikke har betalt senest 14 dage efter at havde modtaget påkrav herom. Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre på alle øvrige kontingentsatser, men med ansvar over for generalforsamlingen.

 

§8 Bestyrelsen

Forenings anliggender varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer, der alle skal være fyldt 18 år. Bestyrelsesmedlemmer skal alle være amatører. På generalforsamlingen vælges formanden direkte, og derefter vælges den øvrige bestyrelse samt 2 suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær. Formanden vælges for 2 år i lige år. Næstformanden vælges for 2 år i ulige år. Sekretær vælges for 2 år i ulige år. Kasseren vælges for 2 år i lige år. Øvrige bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter vælges for 1 år af gangen. Juniorerne alene vælger 2 juniorrepræsentanter samt 1 juniorsuppleant. De valgte må ikke være fyldt 18 år i det år, de vælges. Der afgår hvert år henholdsvis 2 og 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 juniorrepræsentant samt juniorsuppleant, første gang efter lodtrækning. I tilfælde af vakance for formanden eller andet bestyrelsesmedlem indtræden en af suppleanterne i bestyrelsen. Såfremt suppleanternes pladser er vakante, supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste generalforsamling. Efter indtræden eller supplering konstituerer bestyrelsen sig på ny. Bestyrelsen nedsætter efter behov et antal primære udvalg med et bestyrelsesmedlem som formand. Genvalg kan finde sted.

Dersom klubben ønsker at modtage lokaletilskud fra det offentlige, må følgende grupper af mennesker ikke indvælges i klubbens bestyrelse:

  • ejere og forpagtere (samt disses ægtefæller eller samlevere) af det ridecenter, hvor klubben holder til, såfremt der er et lejeforhold mellem ejer/forpagter og klub.
  • Bestyrelsesmedlemmer for en ejerinstitutuion, hvor klubben holder til, såfremt der er et lejeforhold mellem institutionen og klubben.
  • I tvivlstilfælde bør den tilskudsgivende myndighed spørges før indvælgelse.
  • Ansatte på etablissementet og/eller andre klubansatte. Hvert udvalgs arbejdsområde, ansvar og beføjelser skal præciseres i en til hvert udvalg hørendefunktionsbeskrivelse.

 

§9 Bestyrelsesmøder

Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årligt, men i øvrigt efter behov eller på forlangende af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen indkaldes skriftligt med min. flg. Dagsorden:

1. Godkendelse af referat

2. Meddelelser fra formanden

3. Meddelelser fra udvalgene:

A: Forretningsudvalg – herunder økonomisk rapport.

B: Sportsudvalg

C: Juniorudvalg

4. Eventuelt

Alle bestyrelsesbeslutninger tages ved simpelt flertal, se dog § 6 A.

Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende og i dennes forfald næstformandens. For at gyldig bestyrelsesbeslutning kan vedtages, må mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer være til stede og deltage i afstemningen. Næstformanden træder under formandens forfald i dennes sted. Sekretæren fører protokol over forhandlinger på bestyrelsesmøderne, og et beslutningsreferat underskrives ved det enkelte mødes afslutning. Ved møder med enkeltpersoner eller offentlige myndigheder m.m. underskrives protokollen af bestyrelsen på førstkommende bestyrelsesmøde.

 

§10 Proktura

Bestyrelsen disponer over foreningens midler og varetager dennes tarv på bedste måde. Proktura kan meddeles to i foreningen, f.eks. formand/næstformand – kasserer, der er bemyndiget til at underskrive de dokumenter om køb, salg og anden afhændelse samt pantsætning, som er følge af generalforsamlingens beslutninger, der er truffet herom i medfør af vedtægterne § 11.

Enkelte personer kan ikke indgå bindende aftaler på foreningens vegne.

 

§11 Generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen. Den ordinære generalforsamling afholdes senest i februar måned. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 31. december. Tiden og stedet for generalforsamlingen skal, tillige med dagsordenen og de af bestyrelsen fremsatte forslag og indkomne forslag, skriftligt meddeles klubbens medlemmer med mindst 14 dages varsel på klubbens hjemmeside. Medlemmer på 18 år og derover har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen, hvis de har betalt kontingent og været medlem af klubben i mindst 3 måneder. Ved børn/unge under 18 år er forældre/værge berettiget til en stemme pr. indmeldt barn, som har været medlem af klubben i mere end 3 mdr.

 

Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:

(forslag referer til § 8)

Valg af dirigent.

Bestyrelsen aflægger beretninger til godkendelse.

Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.

Fastsættelse af medlemskontingent og godkendelse af øvrige kontingenter.

Behandling af indkomne forslag.

Valg af forretningsudvalg.

Valg af øvrige udvalg.

Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

Eventuelt.

Generalforsamlingen træffer bestemmelser om køb, salg og anden afhændelse og pantsætning af

klubbens faste ejendom, overgang til selvejende institution m.m.

På generalforsamlingen vælges personer ved almindeligt flertal.

Øvrige beslutninger ved simpelt flertal, se dog § 12 og § 15.

Afstemning foregår ved håndsoprækning med mindre bestyrelsen eller mindst 2 medlemmer kræver

skriftlig afstemning, se dog §6 B og 6 C.

Står stemmerne lige, er forslaget forkastet.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

 

§12 Ændring af vedtægterne

Til forandring af vedtægterne kræves en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer. Enhver ændring af vedtægterne skal indberettes til DRF til godkendelse.

 

§13 Regnskabsår

Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.

Regnskabet forelægges af bestyrelsen til den ordinære generalforsamling til godkendelse efter revision af de 2 på den ordinære generalforsamling, for 1 år ad gangen, valgte revisorer. Det reviderede regnskab skal foreligge senest 8 dage føre generalforsamlingens afholdelse og kan rekvireres af foreningens medlemmer tillige med forslag til budget for det kommende år. Revisor og bestyrelsen kan til enhver tid se kontoudskrifter.

 

§14 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne anser det for nødvendigt. Eller når mindst 20% af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom med angivelse af dagsordenen. Der regnes med det seneste opgivne medlemstal til DRF ved Beregning. I sidste tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling finde sted senest 3 uger efter

begæringens modtagelse. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 8 dages varsel.

 

§15 Opløsning

Foreningens opløsning kan kun finde sted, når beslutning herom vedtages på to efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger. Ved den første af disse generalforsamlinger skal beslutningen om opløsning vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer. Ved den anden generalforsamling kan opløsning vedtages ved simpelt flertal. Eventuelle aktiver skal tilfalde almene nyttelige sportslige aktiviteter inden for distriktet. Hvert bestyrelsesmedlems underskrift:

Vedtaget d. 16.februar 2011

Sted: Birkemosevej 5, 4230 Skælskør

Dirigent: Jannie Pedersen.